JAMESON LAND A strategic environmental impact assessment of hydrocarbon and mining activities
←
→
Page content transcription
If your browser does not render page correctly, please read the page content below
JAMESON LAND
A strategic environmental impact assessment of hydrocarbon
and mining activities
Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 41 2012
AU
AARHUS
UNIVERSITY
DCE – DANISH CENTRE FOR ENVIRONMENT AND ENERGY
[Blank page]
JAMESON LAND
A strategic environmental impact assessment of hydrocarbon
and mining activities
Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 41 2012
Jannik Hansen
Gert Asmund
Peter Aastrup
Anders Mosbech
Christian Bay
Mikkel Tamstorf
David Boertmann
Aarhus University, Department of Bioscience
AU
AARHUS
UNIVERSITY
DCE – DANISH CENTRE FOR ENVIRONMENT AND ENERGY
Data sheet
Series title and no.: Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 41
Title: Jameson Land
Subtitle: A strategic environmental impact assessment of hydrocarbon and mining activities
Authors: Jannik Hansen, Gert Asmund, Peter Aastrup, Anders Mosbech, Christian Bay, Mikkel
Tamstorf and David Boertmann
Institution: Aarhus University, Department of Bioscience
Publisher: Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy ©
URL: http://dce.au.dk/en
Year of publication: November 2012/Rev. March 2013
Editing completed: October 2012
Referees: Poul Johansen, Hanne Bach Clausen, DCE – Danish Centre for Environment and
Energy
Greenlandic translation: Bjørn Rosing
Financial support: Bureau of Mineral and Petroleum, Greenland
Please cite as: Hansen, J., Asmund, G., Aastrup, P., Mosbech, A., Bay, C., Tamstorf, M. & Boertmann, D.
2012. Jameson Land. A strategic environmental impact assessment of hydrocarbon
and mining activities. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and
Energy, 94 pp. Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and
Energy No. 41. http://www.dmu.dk/Pub/SR41.pdf
Reproduction permitted provided the source is explicitly acknowledged
Abstract: There is an increasing interest for mineral and hydrocarbon exploration in Greenland
and in both regards Jameson Land is in focus. This strategic environmental impact
assessment describes the status of the biological knowledge from the area and
designates potential conflicts between activities and the biological environment.
Furthermore biological knowledge gaps are identified. These should be filled before
specific environmental impacts assessments can be carried out and relevant studies
to fill these data gaps are proposed
Keywords: SEIA, Jameseon Land, East Greenland, mining, minerals, hydrocarbons, seismic data
aquisition, drilling
Layout: Graphics Group, AU Silkeborg
Front page photo: Interior Jameson Land 10 Aug. 2008
ISBN: 978-87-92825-72-8
ISSN (electronic): 2245-0203
Number of pages: 94
Internet version: The report is available in electronic format (pdf) at
http://www.dmu.dk/Pub/SR41.pdf
Contents
Preface 5
Summary and conclusions 6
Dansk resumé 10
Naalisagaq kalaallisooq 18
1 Introduction 28
Acknowledgements 28
1.1 Abbreviations used 28
1.2 The assessment area 29
1.3 Mineral and oil exploration in the area 30
2 The physical environment 32
2.1 Topography 32
2.2 Climate 32
3 The biological environment 33
3.1 Birds 33
3.2 Mammals 41
3.3 Muskoxen 41
3.4 Freshwater fish 44
3.5 Invertebrates 44
3.6 Vegetation 45
3.7 Protected areas and threatened species 50
3.8 Local use of the biological environment 55
3.9 Tourism 55
3.10 Archaeology 55
3.11 Summary of sensitive areas and species 56
4 Background levels of contaminants 58
4.1 Chemistry of water, lichens and sediments 58
4.2 Samples in the DCE sample bank 64
5 Impact assessment 65
5.1 Methodology and scope 65
5.2 Boundaries 65
5.3 Impact assessment procedures 65
5.4 Summary of petroleum activities 65
5.5 Summary of mineral activities 66
6 Impacts from petroleum activities 67
6.1 Routine exploration activities 67
6.2 Impacts from petroleum activities – routine exploitation
activities 73
6.3 Impacts from petroleum activities – decommisioning 78
6.4 Accidental oil spills 78
6.5 Other accidental events which may impact environment 79
6.6 Cumulative impacts 80
7 Impacts from mining activities 81
7.1 Routine exploration activities 81
7.2 Impacts from mineral activities – mining 82
7.3 Impacts from mining activities – decommissioning 84
7.4 Impacts from unplanned incidents 84
7.5 Cumulative impact 84
8 Background knowledge and missing information 85
8.1 Specific information needs 85
8.2 General information needs 85
8.3 Generic impact prosess studies 86
8.4 Ecotoxicological monitoring 86
8.5 Monitoring impacts from activities 86
9 References 87
Preface
Jameson Land has potential for both mineral and hydrocarbon exploration,
and such activities have in fact taken place in and near the area since 1952.
Today it is statutory that a strategic environmental impact assessment shall
be carried out and included in the background information before the Gov-
ernment of Greenland decides whether or not an area shall be opened for a
hydrocarbon licensing round. This is not yet the case for mineral licenses,
but a similar procedure is expected to be introduced soon.
Due to increasing interest for exploration activities in Jameson Land, the Bu-
reau of Minerals and Petroleum has asked DCE to compile a strategic envi-
ronmental impact assessment of both hydrocarbon and mineral activities for
the area.
This report gives an overview of the environment of Jameson Land, presents
important information needs in relation to future activities in the areas and
provides an assessment and risk evaluation of potential environmental im-
pacts from mineral and hydrocarbon activities in the area.
5
Summary and conclusions
This report describes briefly the available background knowledge on the en-
vironment of Jameson Land. It focuses on the biological environment, and
identifies information needs to be addressed by future background studies.
The descriptions and the assessment are restricted to the terrestrial envi-
ronment, where the activities are expected to take place. The marine envi-
ronment off Jameson Land is to a large extent included in the strategic envi-
ronmental impact assessment of hydrocarbon activities in the Greenland Sea
(Boertmann & Mosbech 2012).
Descriptive part
Jameson Land is situated within the high arctic zone, characterised by low
summer temperatures, a long dark winter with snow cover and the sur-
rounding sea covered by ice for 6 to 8 months.
Jameson Land is in a Greenland context unusual by the large continuous
lowland areas bordering the Scoresby Sound fjord system in contrast to most
other parts of Greenland, which are dominated by an alpine topography. In
the northern part of Jameson Land there are, however, high mountainous
areas with long and wide valleys.
The lowlands (including the valleys) hold a rich fauna and flora. The most
important fauna species are the muskoxen and the geese. Jameson Land
holds the largest and most dense population of muskoxen in East Green-
land, and large numbers of barnacle and pink-footed geese breed and moult
in the area. Jameson Land is of international importance for these geese,
which leave Jameson Land for the winter.
Other bird species include shorebirds and waterbirds, such as Sabines gull
and king eider. On some of the islands off the mainland coast, there are col-
onies of breeding seabirds mainly Artic terns and common eiders.
The flora is very rich with some endemic species and some species, which in
Greenland are restricted to Jameson Land.
Due to the internationally important number of geese and other birds, two
large areas are designated as wetland of international importance to water
birds according to the Ramsar-convention. The National Park of North and
East Greenland is bordering is assssment area to the north.
The biologically most sensitive areas are found mainly in the lowlands and
the wide valleys, see Figure 16.
Chemical baseline measurements are few in the Jameson Land-area. Most
are from the Schuchert Elv (samples from fresh water, marine sediments and
lichens), and these show elevated concentrations of a number of metals.
6
Assessment part
In the 1990s, hydrocarbon exploration (seismic surveys) took place in Jame-
son Land. The muskoxen and the geese were focused on by background
studies as the most sensitive fauna. Surveys of sensitive vegetation and rare
plants were also carried out.
The present assessment also designates the muskoxen and the geese as the
most sensitive fauna, sensitive particularly to disturbance and habitat de-
struction.
Conclusions on oil activities
Exploration for hydrocarbones in Jameson Land has the potential to cause
extensive physical impacts, which may be visible for decades. Such impacts
can be reduced by carrying out the activities in winter. Other potential im-
pacts from exploration include disturbance of wildlife especially geese and
muskoxen, but these are temporary and would last as long as the activities
takes place. A limited exploration activity will most likely not impact on
population level, but activities for many years in a row or covering extensive
areas require mitigating measures to avoid population effects on geese and
muskoxen. These impacts can also be reduced by carrying out the activities
in winter.
Exploitation last for decades and potential impacts are necessarily long last-
ing. Physical impacts include landscape scaring, vegetation disrup-
tion/removal, damage on terrain and permafrost (from the footprint) and
disturbance and displacement of wildlife. In this respect the most sensitive
ecological elements would be the muskoxen, the geese and localised vulner-
able habitats, and there may be a risk of effects on population level if no mit-
igative measures are taken.
Cumulative effects must be expected for example in the form of landscape
scaring and especially on the most sensitive elements such as muskoxen and
geese. They will be excluded from habitats (increasing with expanding activ-
ities), some which could be critical with population reductions as the ulti-
mate effect.
On a global scale, the establishment of a large producing oilfield in Jameson
Land would contribute to the increasing greenhouse gas content in the at-
mosphere, and it has the potential to increase the total Greenland contribu-
tion manyfold. Moreover produced oil and subsequent use should also be
considered in a greenhouse gas contribution context.
In case of an accidental large oil spill, impacts may in unfortunate conditions
be significant. Compared to oil spills in the marine environment, the impact-
ed area on land and in freshwater habitats would be more restricted. How-
ever, if large amounts of oil enter water courses, there will be a risk for oil
reaching the marine environment where it can spread to much larger areas.
The impacts of terrestrial oil activity are summarised by the AMAP Oil and
Gas Assessment (AMAP 2010): “Until now, the major impact of Arctic oil
and gas activity on terrestrial systems appears to have been from changes to
the environment caused by increasing infrastructure such as roads, airstrips,
expanded communities, and in general increased human activity in the form
of truck travel, airplanes and helicopters and shipping.” A more specific
7
analysis of oil and gas activity in Alaska (NAS 2003) concluded that the cur-
rent major effects of oil and gas activity in Alaska is changes to caribou and
other species distribution, physical changes to habitats and that dust, noise
and impacts on permafrost and surface hydrology extend the influence of
structures beyond their physical footprint. These conclusions will also apply
to oil activities in Jameson Land, although muskoxen rather than caribou
would be affected.
The AMAP Oil and Gas Assessment (AMAP 2010) also states that: In some
areas of the Arctic, oil companies have developed new methods to reduce
the impact of oil- and gas field practices. Conducting seismic and construc-
tion work in the winter, reducing the size of pads for wells, reduction or
elimination of sumps, and restricting the travel of personnel have reduced
the amount of changes caused by each project. Such methods shall at least be
applied as a part of the Best Available Technique and Best Environmental
Practice principles if oil activities are initiated in Jameson Land
Finally, the impacts of oil spills should not be neglected, just because the
dispersal of oil in terrestrial environments usually will be limited. The expe-
rience from the pipeline ruptures in the Komi-republic in 1994, clearly
showed that large areas may be affected, and especially if the oil hits fresh-
water courses.
Conclusions on mining activities
Exploration for minerals does not have the same potential to cause extensive
environmental impacts like exploration for hydrocarbons (especially the
seismic surveys). The wide ranging activities are short-term and when an
ore body is to be studied, the activities will be restricted in space and limited
to physical impacts and disturbance of wildlife.
Exploitation – mining – on the other hand will last for decades, and impacts
may last much beyond the active mining phase. The physical impacts may
include landscape scaring, vegetation disruption/removal and damage on
permafrost and it would also disturb and displace wildlife. In this respect
the most sensitive ecological elements would be the mukoxen, the geese and
localised vulnerable habitats, and there may be a risk of effects at population
level if no mitigative measures are taken.
Cumulative effects may be expected, especially if other mining or petroleum
activities are going on in Jameson Land. They would include landscape scar-
ing and especially disturbance of the most sensitive elements such as musk-
oxen and geese. These may be excluded from habitats (increasing effect with
expanding activities), some of which could be critical to the populations.
Moreover, a large mine would contribute considerably to the Greenland
emissions of greenhouse gasses.
However, the potentially most severe impacts may be from pollution of the
adjacent environment with metals and pollutants from the mined minerals
and from the chemicals used in the processes. The primary sources would be
dust and drainage from tailings and waste rock. However, such environ-
mental impacts can to a large degree be mitigated, for example by designing
deposits based on detailed knowledge on chemical processes, drainage pat-
8terns, permafrost, hydrography and sedimentation and by proper monitor-
ing.
In case of accidents, the most severe impacts would be from unplanned re-
lease of tailings and waste rock, depending on the composition of the miner-
als and the chemicals added during the concentration processes.
Prevention is the best way to mitigate environmental impacts form mining
activities in Jameson Land. Prevention includes smart design and solutions,
applying the principles of Best Environmental Practice and Best Available
Techniques and by thorough planning including up-to-date background
knowledge of the surrounding environment including the waste rock com-
position.
In the future, detailed, regional Strategic Environmental Impact Assessments
(SEIAs) of mining activities would be a valuable planning tool, making the
basic spatial biodiversity information as well as information on physical, ge-
ochemical and biological processes available to the industry. Such infor-
mation is needed for selecting the most efficient and environmentally best
solutions in a specific mining project, and will be the foundation for envi-
ronmentally safe and timely regulation of mining activities. Based on these
SEIAs the industry would be able to provide better project specific EIAs, re-
sulting in less uncertainty about environmental impacts.
Sensitive areas in Jameson Land
Based on the information presented in Chapter 3, a map of the biologically
most sensitive areas of Jameson Land has been prepared (Figure 16). The
designated areas are almost similar to the areas designated as Ramsar-areas
and the “areas important to wildlife” (Figures 14 and 15). There may very
well be more sensitive areas, which will be revealed for example when new
background studies are carried out.
Knowledge needs
The biological environment of Jameson Land is well studied by background
studies carried out in relation to oil exploration in the area in the 1990s and
to some more recent mining projects. This means that for many environmen-
tal elements the knowledge base is more or less up to date. But especially the
muskoxen population needs new studies, as this population has not been
surveyed since the mid-1980s, and a prelimar study in 2000 indicated that
distribution patterns apparently have changed. There is also a need for bet-
ter information on the muskoxens habitat preferences during the annual cy-
cle.
Chapter 8 gives a more detailed account of knowledge needs including both
area specific and needs generics also to the Arctic.
9Dansk resumé
Beskrivelse af området
Jameson Land i Østgrønland er interessant både i mineral- og oliesammen-
hæng. Der foregik olieefterforskning i 1980erne og 1990erne og flere mineral-
forekomster er blevet udnyttet eller undersøgt i og nær området. Ved Me-
stersvig var der brydning af bly- og zinkmalm frem til 1963 og ved Malm-
bjerget er der en større molybdæn-forekomst, som er blevet efterforsket i fle-
re omgange og et selskab har en udnyttelsestilladelse.
Denne rapport er en strategisk miljøvurdering (SMV, på engelsk SEIA) af
både mineral- og olieaktiviteter i Jameson Land. Den indskrænker sig til
landmiljøet (det terrestriske miljø), hvorfor påvirkninger i havmiljøet ikke er
omtalt. Disse er til en vis grad behandlet i en anden strategisk miljøvurde-
ring af olieaktiviteter, som dækker den grønlandske del af Grønlandshavet
(Boertmann & Mosbech 2012).
Jameson Land er godt kendt i naturhistorisk sammenhæng. Det skyldes, at
der i forbindelse med olieaktiviteterne i 1980- og 1990erne blev gennemført
baggrundsundersøgelser af både moskusokser, gæs og vegetation. Siden
blev der i 2008-2010, i forbindelse med planerne for et større mineanlæg, og-
så udført et antal undersøgelser af gæs og andre fugle.
Jameson Land er naturmæssigt unik i Grønlandsk sammenhæng på grund af
de store sammenhængende lavlandsområder. Kun mod nord er der høj-
fjeldsområder, og her er der flere brede og lange dale. Lavlandsområderne
og disse dale er rige naturområder med relativt frodig vegetation i fugtige
kær og dværgbuskheder, og flere steder langs kysterne ind mod Hall Bred-
ning er der strandenge. Disse områder har et rigt dyreliv med moskusokser,
gæs og vadefugle som de vigtigste.
Moskusoksebestanden er den største og tætteste i Østgrønland og den ud-
nyttes af befolkningen i Ittoqortoormiit. Okserne færdes mest i de frodige
lavlandsområder med Ørsted Dal og nærliggende dale som et af de meget
vigtige områder.
To arter af gæs – bramgås og kortnæbbet gås – forekommer i store antal i
området. De både yngler og fælder (den del af bestandene som ikke yngler) i
Jameson Land. De er knyttet til de frodige vådområder og især de fældende
fugle optræder i tætte koncentrationer omkring søer, elve og strandenge. De
er så talrige at flere af områderne i Jameson Land er af international betyd-
ning for de to arter. Det har medført at to områder er udpeget som internati-
onalt vigtige for vandfugle (Ramsar-områder).
Andre vigtige fugle omfatter vadefuglene, som forekommer spredt ud over
lavlandsområderne, og desuden nogle i Grønland mere sjældne arter som
sabinemåge, lille regnspove og hjejle.
På nogle af småøerne langs kysterne er der kolonier af havfugle, som eder-
fugl og havterne.
10Flere af de i Jameson Land forekommende dyrearter er listet som truede i
Grønland (Tabel 5) og en enkelt art, nemlig isbjørnen, er desuden på den in-
ternationale liste over truede dyr (Tabel 5).
Vegetationen er artsrig med flere endemiske arter og med nogle arter, der i
Grønland kun findes her.
Befolkningen i Ittoqqortoormiit udnytter primært de marine ressourcer, men
enkelte terrestriske arter indgår: Særligt bestanden af moskusokser i Jame-
son Land og fjeldørred i og nær elvenes udløb.
I forbindelse med anlæg af miner og oliefelter er baggrundsviden om miljø-
ets naturlige belastning af forurenede stoffer vigtig. Indtil nu foreligger der
kun analyser af grundstoffer fra vand og sedimenter i Schuchert Elv-
området, og de viser naturligt forhøjede værdier af en række grundstoffer.
Strategisk miljøvurdering
Olieefterforskning
De væsentligste aktiviteter under olieefterforskning er seismiske undersø-
gelser og prøveboringer, og miljøpåvirkningerne omfatter:
• fysiske påvirkninger fra konstruktioner og aktiviteter
• forstyrrelser af dyreliv
• udledninger til luft, vand og land.
Seismiske undersøgelser
De seismiske undersøgelser foretages fra et større optog af køretøjer med
flytbare barakker og special-trucks med den seismiske lydkilde (”Vibrose-
is”). Dette optog kan give omfattende skader på terræn og vegetation, og
kan også permafrostlaget med efterfølgende risiko for thermokarst. Da de
seismiske undersøgelser foregår over store områder er der risiko for betyde-
lige landskabsskader, og der ses stadig spor i landskabet efter de seismiske
aktiviteter i Jameson Land i 1980erne.
Miljøpåvirkningerne fra seismiske undersøgelser begrænses bedst ved at ud-
føre aktiviteterne om vinteren. Dels beskytter snelaget til en vis grad vegeta-
tion og terræn, dels er mange af de sårbare dyr væk fra Jameson Land om
vinteren (gæs og andre fugle), og kun moskusokserne vil være udsatte. En
yderligere mulighed kan være at anvende særligt lette køretøjer, som påvir-
ker undergrunden meget mindre end traditionelle bulldozere.
Forstyrrelseseffekten fra selve de seismiske undersøgelser om vinteren vil
blive relativt kortvarig da de seismiske undersøgelser dels bevæger sig gen-
nem området, dels kun varer en sæson eller to. Men der vil også være en be-
tydelig trafik af helikoptere mellem en basislejr og der, hvor der opereres, og
det vil medføre en risiko for at skræmme især moskusokser. Om sommeren
vil helikoptertraffik især kunne skræmme gæs bort fra vigtige levesteder.
Men effekten er kortvarig og begrænset til den sæson hvor aktiviteten fore-
går.
Prøveboring
De fysiske påvirkninger fra prøveboring omfatter selve det sted boringen fo-
regår og de steder hvor der placeres div. installationer og bygninger ("fodaf-
11trykket"). Men også en kørevej mellem borestedet og et landsætningssted på
kysten i nærheden indgår her, og skal den gå gennem fugtigt terræn er be-
fæstning nødvendig. Grusudtag i nærliggende terræn vil desuden bidrage til
de fysiske påvirkninger. Men de fysiske påvirkninger vil generelt blive be-
grænsede til de nærmeste omgivelser af et borested.
Foregår aktiviteterne i fugtigt terræn er risikoen for væsentlige terræn- og
vegetationsskader større end i tørt terræn, bl.a. fordi afstrømningsmønstre
kan ændres, og der for eksempel kan opstå opdæmning af vand.
Brugen af ”all terrain vehicles” (ATV’er) kan være udbredt i forbindelse med
prøveboringer, og har tidligere i forbindelse med mineprojekter givet anled-
ning til mange umotiverede kørespor i terræn i Grønland.
Endelig skal der benyttes store mængder ferskvand til en prøveboring, og
der kan være en risiko for at tørre mindre søer og vandløb helt ud.
De fysiske påvirkninger fra en prøveboring kan begrænses ved at bore om
vinteren, når terrænet er dækket af sne. I 1996 gennemførtes en prøveboring
på Nuussuaq-halvøen, og her ses stadig kørespor i terrænet, ligesom der er
tydelige bulldozer-spor på den grusbanke, som boreriggen stod på.
En prøveboring i Jameson Land vil efterlade fysiske spor, primært i form af
kørespor med vegetations- og terrænskader. Der vil også være en risiko for
skader på permafrostlaget (thermokarst). Omfanget af sådanne skader vil
afhænge af det terræn boringen foregår i og blive mest udprægede i fugtigt
terræn, men her kan vegetationsskader også regenerere hurtigere end i tørt
terræn, hvis de fysiske forhold (substrat og vandtilførsel) reetableres.
Prøveboringer kan virke forstyrrende på dyrelivet både ved selve borestedet
og langs de færdselsruter der benyttes enten med køretøjer eller helikopter.
Effekten kan være at følsomme dyrearter skræmmes bort fra levesteder nær
disse anlæg. Det gælder særligt gæs og moskusokser. Formentlig har både
gæs og okser alternative steder at opholde sig i en prøveboringsperiode, og
der vil næppe blive tale om bestandseffekter på disse dyrearter fra en enkelt
prøveboring. Men flere eller længerevarende operationer i et område vil
kunne påvirke bestande af gæs og moskusokser negativt, hvis der ikke gen-
nemføres tiltag til at begrænse påvirkningerne.
Forstyrrelser af dyrelivet forebygges bedst ved at udføre boringer om vinte-
ren, og derudover ved nøje regulering af trafik og andre forstyrrende aktivi-
teter.
Udledninger
Både de seismiske undersøgelser og prøveboringer vil give anledning til ud-
ledning af udstødning fra maskineri. Især prøveboringer vil udlede store
mængder af drivhusgasser, NOx og SO2, hvoraf de to sidstnævnte bidrager
til dannelsen af ”Arctic haze”, sod (”black carbon”) og sur nedbør.
Når en prøveboring er afsluttet skal der bortskaffes store mængder bore-
mudder og borespåner. Disse materialer blev i Canada og Alaska tidligere
efterladt i det omgivne miljø, som regel i et gravet hul (på engelsk ”a
sump”). Efter boringen på Nuussuaq i 1996 blev borespåner og den flydende
del af boremudderet spredt ud og harvet ned i den grusbanke boreriggen
stod på, og den faste del blev gravet ned og dækket til. Den faste del er siden
12sunket ind, og der er nu huller i terrænet, hvor der formentlig samles smel-
tevand med risiko for udvaskning af boremudderkomponenter om foråret.
I Alaska graver man ikke længere boremudder og borespåner ned, men
genbruger så meget som muligt og deponerer resten på godkendte losse-
pladser. Det samme bør være praksis ved eventuelle prøveboringer i Jame-
son Land.
Olieudvinding
Aktiviteterne ved olieudvinding er i modsætning til efterforskningen af lang
varighed, som regel årtier. De væsentligste miljøpåvirkninger vil opstå i for-
bindelse med:
• fysiske påvirkninger fra installationer og aktiviteter
• forstyrrelser af dyrelivet
• udledninger til vand, jord og luft
• brug af ferskvand.
Fysiske påvirkninger
Olieudvinding kan medføre omfattende fysiske påvirkninger af miljøet.
Alene de mange faciliteter, der skal bygges og indrettes, dækker store land-
områder. Der er udover selve olieudvindingsinstallationerne for eksempel
tale om bygninger, havnefaciliteter, lufthavnsfaciliteter, pipelines, affalds-
deponier, grusudtag og tanke.
Disse installationer vil også kunne påvirke permafrostlaget med risiko for
udvikling af thermokarst og for indsynkning af bygninger og konstruktio-
ner, som kan medføre forøget risiko for uheld for eksempel i form af brud på
pipelines.
I Alaska har man desuden set væsentlige ændringer i vandafstrømningen
med store ansamlinger af overfladevand og ændrede grundvandsforhold
som resultat.
Det område (”fodaftryk”), som de mange installationer beslaglægger, med-
fører en risiko for ødelæggelse af værdifulde og vigtige levesteder for dyr og
planter, hvilket kan være kritisk for arter med små bestande eller med meget
begrænsede udbredelsesområder. Opdeling af levesteder (”habitat fragmen-
tation”) er anden væsentlig fysisk miljøeffekt, som især vil påvirke dyr, der
vandrer mellem forskellige levesteder, som for eksempel moskusokser eller
fjeldørred.
Endelig er den visuelle effekt af et oliefelt også væsentlig for f.eks. turisme. I
denne sammenhæng er Jameson Land særligt sårbart, da landet generelt er
fladt og med vidt udsyn.
De fysiske påvirkninger forebygges bedst ved at anvende den bedst tilgæn-
gelige teknologi (BAT – ”Best Available Technology”) og de nyeste miljøtil-
tag (BEP – ”Best Environmental Practice”). Dette er tydeligt i Alaska, hvor
nye oliefelter dækker meget mindre områder end de første, der blev anlagt.
I Jameson Land vil de fysiske påvirkninger af et oliefelt afhænge af placerin-
gen og for eksempel af afstanden ud til kysten, hvor en havn skal anlægges.
Kun i relativt begrænsede områder vil der kunne opstå de samme problemer
13med permafrost og ændret vandafstrømning, som det ses i Alaska, fordi Ja-
meson Land generelt er meget mere tørt og veldrænet. De væsentligste på-
virkninger må forventes at blive tab af levesteder for moskusokser og gæs og
at anlæg af pipelines vil kunne spærre vandringsveje for okserne, hvis der
ikke gøres noget for at forhindre eller afbøde dette.
Forstyrrelse af dyrelivet
Et oliefelt forstyrrer dyrelivet alene ved tilstedeværelsen, men også ved de
mange forskellige menneskelige aktiviteter, der følger med, som for eksem-
pel flyvning med helikopter eller trafik på veje.
Forstyrrelserne kan medføre fortrængning af dyr fra deres levesteder, og for-
tyrrelserne vil således forøge det område, som dyrene ikke kan benytte, på
samme måde som områder der fysisk dækkes af installationer og konstruk-
tioner.
Forstyrrelseseffekterne forebygges bedst ved at begrænse og regulere trafik
og aktiviteter nøje, bl.a. for at give dyrelivet en mulighed for at vænne sig til
aktiviteterne.
I Jameson Land forventes moskusokserne og gæssene at være de mest sårba-
re dyr i forbindelse med forstyrrelser fra et oliefelt, og der vil være en risiko
for at skræmme både gæs og okser permanent væk fra vigtige levesteder og
fra steder, hvor de traditionelt jages af fangere fra Ittoqqortoormiit.
Udledninger til vand, jord og luft
Den største udledning fra et oliefelt er det vand, der pumpes op sammen
med den producerede olie – såkaldt produktionsvand. Dette indeholder små
mængder af forurenende stoffer, som kan være akut giftige, radioaktive,
m.m.
I andre arktiske lande, hvor der udvindes olie på land, udledtes produkti-
onsvandet som regel mere eller mindre renset til floder. Udviklingen går
dog i retning af at tilbagepumpe dette produktionsvand i oliebrøndene, og
dette er nu praksis i Alaska. Det vil dog ikke altid være muligt at tilbage-
pumpe alt produtionsvand, og for at kunne udlede det, skal det underkastes
en effektiv rensning. I forhold til offshore olieproduktion er det nemmere at
bygge effektive rensningsfaciliteter på landbasede anlæg.
Et oliefelt udleder desuden store mængder af udstødningsgasser fra maski-
neri ligesom afbrænding af gas, omlastning af olie m. fl. processer giver ud-
ledninger til luften. Der er tale om store mængder af drivhusgasser (CO2 og
metan), VOC, NOx og SO2. Sidstnævnte bidrager til dannelsen af ”arctic ha-
ze” og sur nedbør og nedfald af sod (”black carbon”).
Boring af nye brønde fortsætter i produktionsfasen. Der bores hele tiden
nye, og boremudder og -spåner skal fortsat bortskaffes. I denne fase er det
muligt at deponere det i gamle brønde.
Udledninger fra olieproduktion begrænses ved at anvende bedst tilgængeli-
ge teknologi (BAT) og de nyeste miljøtiltag (BEP).
Mht. udledninger til atmosfæren vil der opstå en risiko for dannelse af ”Arc-
tic haze”, ligesom sur nedbør vil kunne påvirke det næringsfattige miljø i et
stort område omkring et oliefelt.
14Brug af ferskvand
Forbruget af ferskvand i et oliefelt er meget stort, og der vil være risiko for at
udtørre nærliggende søer. Mange af elvene i Jameson Land er uegnede til
indvinding af vand, fordi de tørrer ud om sommeren eller bundfryser om
vinteren.
Oprydning
Den sidste fase blandt olieaktiviteterne er fjernelse af et udtømt felt og efter-
følgende oprydning. Aktiviteter i denne fase giver anledning til forstyrrelser
og risiko for forurening med ophobede stoffer. Det er vigtigt allerede i plan-
lægnings-og konstruktionsfasen at indtænke miljøvenlige muligheder for
nedbrydning af anlæg og oprydning.
Oliespild
Et stort oliespild i forbindelse med olieaktiviteter i Jameson Land kan enten
stamme fra en udblæsning (”blow out”) fra en boring eller være en følge af
brud på en pipeline. Erfaringerne fra andre steder i Arktis (særligt Rusland)
viser, at pipelinebrud har givet de største spild. Oliespild på land vil normalt
ikke få samme store udbredelse som spild til havs. Men finder olien vej til en
elv er der risiko for at olien kan spredes til større områder og evt. nå ud i det
marine miljø.
Oliespild på land ødelægger især vegetationen, og olien vil opsuges i jordla-
gene, hvor den kan ligge i mange år, hvis ikke den graves op. Når olien ud i
ferskvandsystemer, vil fisk påvirkes og forgiftes og vandfugle vil kunne
rammes af olien.
Landdyr og -fugle vil undgå områder med olieforurening, og vil påvirkes
ved at blive fortrængt fra levesteder. Men det vil næppe påvirke bestande,
hvis det lykkes at inddæmme spildet til et begrænset landområde.
Oliespild forbygges ved at følge BAT og BEP-principperne, ligesom der skal
være krav til at anvende de højeste sundheds-, sikkerheds- og miljøstandar-
ter (HSE). Planlægning, regulering og beredskab skal tage højde for olie-
spild, for eksempel ved at forebygge at olie når ud i de nærliggende vand-
miljøer med risiko for at nå havet.
Oliespild i Jameson Land vil primært påvirke vegetationen. Men da mange
områder i Jameson Land er på klippegrund og mange elve fører direkte til
havet vil der være en risiko for, at spildt olie når ud til sårbare kystområder.
Mineralaktiviteter – efterforskning
Mineralefterforskning indledes ofte med små hold af geologer i felten, og
miljøpåvirkningerne fra disse er begrænsede til de fysiske påvirkninger fra
lejrsteder, kørsel med ATV’er og forstyrrelse af dyreliv, hvor der arbejdes.
Senere omfatter efterforskningen kerneboring for at afgrænse de interessante
mineraler. Miljøpåvirkningerne fra sådanne boringer svarer til olieefter-
forskningsboringer (se ovenfor), bortset fra, at boreudstyret er meget lettere
og forbruget af boremudder er meget mindre. Både boremudder og -spåner
udledes normalt til det omgivne miljø, hvis det ikke indeholder giftige stof-
fer.
15I Jameson Land forventes mineralefterforskning kun at føre til få og begræn-
sede påvirkninger, i form af fysiske påvirkninger og forstyrrelser af dyreliv.
Påvirkningerne kan forebygges primært gennem Råstofdirektoratets regler
for feltarbejde.
Mineralaktiviteter – udnyttelse
Miljøpåvirkningerne fra en mine varer længe og i mange tilfælde også ud
over selve minens levetid. Påvirkningerne omfatter:
• ”fodaftrykket” fra installationer, konstruktioner og aktiviteter
• forstyrrelser af dyrelivet
• udledninger til omgivelserne herunder kemisk forurening og støv
• erosion og sedimentation.
Fysiske påvirkninger og forstyrrelser af dyrelivet
Disse svarer til de beskrevne ovenfor for olieudvinding. Dog kan det fysisk
påvirkede område (”fodaftrykket”) være meget omfattende i forbindelse
med et stort åbent mineanlæg med tilhørende deponier for mineaffald.
Udledninger
En hel del af udledningerne fra en aktiv mine svarer til dem fra et oliefelt (se
ovenfor). Det drejer sig om udledninger til luften (udstødning fra maskineri)
og affald fra beboelse og lejre. Men særligt udvinding og behandling af det
kommercielle mineral kan give anledning til særlige miljøpåvirkninger af
stort omfang.
Det største af miljøproblem ved minedrift relaterer til de store mængder af
mineaffald, der produceres. Dette består dels af gråbjerg (den del af fjeldet,
der skal fjernes for at komme ind til det mineral, man graver efter) dels af
”tailings”, som er restproduktet fra opkoncentreringen af det kommercielle
mineral. Disse restprodukter deponeres sædvanligvis nær minen, og kan,
ved siden af de æstetiske påvirkninger, i mange tilfælde også give anledning
til forurening med miljøgifte. Sidstnævnte især hvis der er tale om sulfid-
mineraler, som ved kontakt med vand og ilt danner syre, som kan opløse og
sprede tungmetaller, der er bundet i tailings (”acid drainage”).
Behandling af det brudte mineral kræver ofte anvendelse af kemikalier, som
kan være særdeles giftige i miljøet. For eksempel bruges cyanid ved udvin-
ding af guld.
En yderligere kilde til forurening af mineomgivelserne er det støv som dan-
nes ved mange af aktiviteterne: brydning, transport og knusning. Det er
primært tungmetaller der er problemet i denne sammenhæng.
I Jameson Land vil drænvand fra mineaffald kunne påvirke dyrelivet i både
ferskvand og i havet, da der ikke er langt fra potentielle minesteder til ky-
sten. Det vil potentielt kunne medføre forhøjede værdier af forurenende
stoffer i dyr, som udnyttes af befolkningen i Ittorqqortoomiit, ligesom det er
set i fjordene nær mine i Maamorilik.
Spredning af miljøgifte fra et mineanlæg skal imødegås ved allerede i plan-
lægningsfasen at indarbejde integrerede, forebyggende tiltag i alle processer.
Her er BEP og BAT-principperne vigtige at indarbejde ligesom høje HSE-
standarder.
16Det er for eksempel vigtigt, at forureningspotentialet i ”tailings” og gråbjerg
undersøges på forhånd, sådan at deponi af disse affaldsstoffer kan gøres
miljømæssigt forsvarligt, og sådanne undersøgelser indgår som en væsentlig
del af udarbejdelsen af miljøvurderinger og myndighedsgodkendelsen af ak-
tiviteterne.
Uheld under minedrift
De mest alvorlige akutte miljøpåvirkninger fra miner er opstået som følge af
uheld, hvor mineaffald er strømmet ud i floder eller havområder. Sådanne
uheld kan i Jameson Land forebygges ved at placere mineaffald i naturlige
reservoirer, som dybe søer eller i fjorde, hvor der ikke er udskiftning af
bundvandet og hvor naturlig sedimentation vil dække det deponerede ma-
teriale når minderiften er afsluttet.
Kumulative påvirkninger
Der må forventes kumulative påvirkninger på særligt moskusokser og gæs
som følge af flere mine- eller olieaktiviteter – både samtidigt og fortløbende
– i Jameson Land.
Manglende viden
Som nævnt ovenfor er den foreliggende biologiske baggrundsviden fra Ja-
meson Land generelt god og opdateret. Men der mangler imidlertid særligt
viden omkring moskusokserne, da der ikke er udført studier af disse siden
tiden omkring 1990. Der er derfor behov for både optællinger og kortlæg-
ning af deres valg af levesteder samt for mere generelle studier af deres øko-
logi og reaktioner på forstyrrelser.
For at kunne tilrettelægge aktiviteterne så effekter af forstyrrelser bliver
mindst mulige, er der behov for at foretage studier af hvordan de potentielt
påvirkede dyr reagerer på forstyrrelser. Endelig vil det også være relevant at
studere hvordan gæs og moskusokser eventuelt vænner sig til forstyrrelser,
således at tilvænningen kan optimeres. På den måde kan det sikres at stør-
relsen af det areal, der ikke kan benyttes af gæs og moskusokser pga. for-
styrrelser bliver mindst muligt.
Der er desuden behov for mere generel viden omkring effekter af minedrift
og olieaktiviteter, særligt udvikling af miljøvenlige metoder til behandling
og deponering af gråbjerg, tailings, boremudder, og produktionsvand. Da
også de marine områder ud for Jameson Land vil påvirkes af kommende ak-
tiviteter, bliver der behov for yderligere undersøgelser af vandudskiftning,
sedimentation og kortlægning af vigtige habitater her.
17Naalisagaq kalaallisooq
Nunap tamatuma eqqartorneqarnera
Tunumiittoq Jameson Land mineralisiornermut uuliasiornermullu tunnga-
tillugu soqutiginartuuvoq. 1980-ikkunni 1990-ikkunnilu uuliasiortoqarpoq
mineraleqarfiillu arlallit tamaani tamatumaluunniit eqqaaniittut iluaqutigi-
neqarlutilluunniit misissorneqarput. Mestersvigimi aqerlumik zinkimillu
1963-ip tungaanut piiaasoqarpoq Malmbjergimilu annertunerusumik mo-
lybdæneqarfeqarpoq arlaleriarluni misissorneqartarsimasumik, selskabilu
ataaseq iluaquteqarnissamut akuersissutaateqarpoq.
Nalunaarusiaq una Jameson Landimi mineralisiornikkut uuliasiornikkullu
ingerlatanut tunngatillugu siumut sammitillugu avatangiisinik naliliineru-
voq (SMV, tuluttut SEIA). Avatangiisinut nunamiittuinnarnut tunngati-
taavoq (det terrestriske miljø), taamaattumik immami avatangiisinut sunni-
utit eqqartorneqanngillat. Tamakkuali uuliasiornikkut ingerlatanut tunnga-
tillugu siumut sammitillugu avatangiisinik naliliinermi allami, Grønlands-
havip Kalaallit Nunaannut atasortaaniittumut tunngasumi eqqartorneqan-
gaatsiarnikuupput (se Boertmann & Mosbech 2012).
Jameson Land naturhistoriamut tunngatillugu ilisimaneqarluartuuvoq.
Tamatumunnga 1980- aamma 1990-ikkunni uuliasiornermut atatillugu tunu-
liaqutaasumik umimmannut, nerlernut naasunullu tunngatillugu misis-
suisoqarnikuunera pissutaavoq. Tamatuma kingornagut, 2008-2010-mut an-
nertuumik aatsitassanik piaaviliorniartoqarneranut atatillugu arlalinnik ner-
lernik timmissanillu allanik misissuisoqartarnikuuvoq.
Jameson Land nunatut isigalugu Kalaallit Nunaanni asseqanngiusartuuvoq
annertoorsuarnik ataqatigiissunik pujjitsunik naqinnigaarsuaqartiterami.
Taamaallaat avannamut qaqqartoortaqarpoq, arlalinnillu siluttunik ta-
kisuunillu qooruaartarsuaqarpoq. Naqinnigaat tamakkua pukitsut nunaap-
put taseqqat eqqaanni naggorissut pukkitsunik orpigaqarfiusut, sineriallu
atuarlugu Hall Bredningip tungaanut arlalinnik sissamut atasunik narsarta-
qartiterpoq. Tamakkua uumasulerujussuupput, pingaartumik umimmannik,
nerlernik timmissanillu naloraarusilinnik.
Tamanna Tunumi eqimanerpaanik amerlanerpaanillu umimmaqarfiuvoq It-
toqqortoormiormiunit iluaqutigineqartunik. Umimmaqarnerupput pukkit-
sortaa, soorlu Ørsted Dal-i qanittuanilu qooqqut naggorissut.
Nerlerit assigiinngitsut marluk – nerlernat bramgæs nerlerillu siggukitsut –
tamaani amerlasoorujussuupput. Jameson Landimi nerlerit piaqqillutillu
ilaat isasarput (piaqqisuunngitsortaat). eMasarsoqarfinni amerlasoorsuullu-
tiik naggorissuniinnerusarput, pingaartumik issortaat amerlaqalutik tatsit,
kuuit sissallu qanittuani narsartat najortarpaat. Imami amerlatigipput Jame-
son Landimi nunap ilai nunarsuarmi nerlernut taakkjununnga marlunnut
pingaaruteqarluinnartuullutik. Taamaattumik nunap ilai marluk nunarsu-
armi timmissanut naluusilinnut pingaarutilittut toqqagaanikuupput (Ram-
sareqarfiullutik).
18Timmissanut pingaarutilinnut ilaapput naloraarusillit, pukkitsumi tamani
tamaaniittuusut, aammalu Kalaallit Nunaanni timmissat qaqutigoorne-
rusunik, soorlu sabinemågenik, lille regnspovenik hjejlenillu peqarpoq.
Sinerissap killinganiittut qeqertaaqqat ilaat imarmiunik timmiaqarfiupput,
soorlu miternik imeqqutaallanillu.
Uumasut Jameson Landimiittut arlallit Kalaallit Nunaanni nungutitaanis-
samik aarlerinartorsiortutut nalunaarsugaapput (Tabel 5) ataaserlu, tassalu
nanoq nunarsuarmi nungutitaanissamik aarlerinartorsiortut nalunaarsor-
simaffianni ilaavoq (Tabel 5).
Naasui assigiinngisitaaqaat arlallillu tamaaniinnaq naasarput ilaqarlutillu
Kalaallit Nunaanni allami naammattuugassaanngitsunik.
Ittoqqortoormiormiut pingaartumik isumalluutinik imarmiunik atuuisuup-
put, nunamiutalli ataasiakkaat: pingaartumik Lameson Landimi umimmaat
eqaluillu kuuit akuini aamma iluaqutigineqarput.
Aatsitassarsiorfinnik uuliaqarfinnillu sanaartornermut atatillugu avatan-
giisini mingutitsisinnaasunut tamaaneereersunut tunngatillugu tunuli-
aqutaasumik ilisimasaqarnissaq pingaartuuvoq. Manna tikillugu taamaal-
laat imermi Schuchert Elvillu eqqaani kinnernini grundstoffit misis-
sorneqarnikuupput, misissuinerullu takutippaa grundstoffit arlallit annertu-
jaamik tamaaneereersut.
Siumut sammisillugu avatangiisinik nalilersuineq
Uuliamik ujarlerneq
Ulliamik ujarlernermi ingerlatat pingaaruteqarnerit tassa sajuppillatitsiarlu-
ni misissuinerit misiliillunilu qillerisarnerit, avatangiisinullu sunniutinut
makkua ilaapput:
sanaartorneqartut ingerlatallu tamaani pinngortitamut sunniutaat
uumasunik akornusersuineq
silaannarmut, imermut nunamullu aniatitsinerit.
Sajuppillatitsisarluni misissuinerit
Sajuppillatitsisarluni misissuinerit ukiuunerani ingerlanneqarpata qa-
muterpassuit barakkillu nuunneqarsinnaasut, special-truckit sajuppillatitsis-
sumik (”Vibroseis”) nassartut atorlugit pisinnaavoq. Toqqaannartumik sun-
niutit ilagissavaat naasoqarfiup aserorneqarnera nunallu ingerlaarfiusup
illineqalernera. Permafrosti (nunap ilua qeriuaannartoq)
ajoquserneqarsinnaavoq ajoqusiinerillu tamakkua annertuumik thermo-
karst-innguussinnaapput (nunap qaava ammarlugu neriorneqarlersitsineq).
Sajuppillatitsisarluni misissuinerit nunami annertoorujussuarmi pisarmata
nunap annertuumik innarlerneqarsinnaanera aarleqqutissaavoq, sulimi
1980-ikkunni sajuppillatitsiarluni Jameson Landimi misissuinerit erseqqillu-
innartunik takussutissaqarput. Kisiannili sajuppillatitsisarluni misissuinerit
aasakkut ingerlanneqarsinnaapput, taammalu atortussat tamarmik heli-
kopterinit angallanneqarlutillu nuttarneqarsinnaallutik. Periaaseq taanna
aamma 80-ikkunni atorneqarpoq. Naasoqarnermut nunamullu ajoquser-
suineq annikinnerulersittarpaa, kisiannili annertuumik helikopterernermik
ilaqartarluni annertuumik nerlernut umimmannullu akornusersuutaasin-
naasumik.
19Ukiuunerani sajuppillatitsisarluni misissuinerit akornusersuinerat sivisoor-
suussanngilaq misissuinerit nikerartussaammata, aammalu sæsoni ataaseq
marlullunniit taamaallaat sivisussuseqartussaagamik. Kisiannili aamma an-
nertuumik helikopterimik qitiusumik najugaqarfiup suliffiusullu akornanni
angallanneqartussaavoq, tamatumalu qimaasaarutaajumaarpoq, pin-
gaartumik umimmannut. Aasakkut helikopterimik angallannerup pin-
gaartumik nerlerit najortagaannit pingaarnernit nujutsissinnaavai. Sunniulli
taanna sivisussanngilaq sæsonip suliffiusup nalaaniinnaq pisussaagami.
Sajuppillatitsisarluni misissuinerit avatangiisinut sunniutaat
pitsaanerpaamik killilersimaarneqarsinnaapput ingerlatat ukiuunerani
ingerlanneqarpata. Apummi naasunut nunamullu illerllersuutaallunilu
uumasut eqqoruminarnerusut ukiuunerani Jameson Landimiinneq ajormata
(nerlerit timmissallu allat), umimmaat kisimik akornusersuinermit
eqqorneqarsinnaassapput. Periarfissaasinnaavortaaq qamutit spinngisamik
oqitsut atorneqarpata angallavigisaminnik bulldozerinit atorneqarajun-
nerusunit nunamik aserorterinnginnerussammta.
Misiligummik qillerineq
Misiligummik qillerinerup takussaasumik sunniutigai qilleriviusoq nam-
mineq aammalu sanaartukkat illullu sumut inissinneqarsimaneri. Kisianni
aamma tassunga ilaavoq qamutit qilleriviusup sinerissamilu tulaassuivi-
usup akornanni aqqusineqartussaammat, taannalu nunakkut isugutasuk-
koortussaammat tunngavilersorluagaasariaqarmat. Aqqusinniap qanittuani
ujaraaqqanik atortussanik piiaaneq aamma takussaasumik sunniutinut
ilapittuutaasussaavoq.
Ingerlatat nunami isugutasumi ingerlanneqarpata nunami panertumiinner-
mit nunamik naasunillu annertuumik aseruinissaat ilimanarneruvoq, ilaa-
tigut erngup kuuffii allanngortinneqartarmata aammalu erngup kuunnera
sapusertoorlugu tasertanngorsinnaammat.
Qamutit ”all terrain vehicles” (ATV’er) misiligummik qillerinermi annertu-
umik atoneqarsinnaapput, tamakkualu Kalaallit Nunaanni aatsitassarsior-
nermik ingerlatat torinngiinnarmi illinerpassuaqarneranut pissutaapput.
Kiisalu aamma imeq annertoorujussuaq misiligummik qillerinermi
atorneqartussaavoq, taamaattumik tatsinik kuunnillu minnerusunik
imaarutitsisivissinnaaneq aarlerigineqarsinnaavoq.
Misiligummik qillerinerup takussaasumik sunniutai annikilli-
lerneqarsinnaapput qillerineq ukiukkut ingerlanneqarpat, nuna aputeqartil-
lugu. Tamannalu qilleriffiusup qanitarpiaaniitinneqarsinnaavoq. 1996-imi
Nuussuarmi misiligutigalugu qillerineqarpoq, ulloq mannalu tikillugu
nunami aqqutigisimasaat takuneqarsinnaapput, aammalu bulldozerit
aqqutaat ujaraaqqani qilleriviusup tunngavigisaani suli erseqqivissumik
takuneqarsinnaapput.
Jameson Landimi misiligummik qillerineq nunami takussaasunik
qimataqarumaarpoq, pingaartumik qamutit illernisa naasoqarfinni
nunamilu ajoqusiisimanerinik. Aarlerigineqarsinnaavortaaq permafrostip
ajoquserneqarsinnaanera (thermokarst). Ajoqusiinerit taamaattut annertus-
susiannut qillerinerup nunami qanoq ittumi pinera apeqqutaavoq, nunami-
mi isugutasumi pisimappat ajoqusiinerit annertunerussapput, kisiannili
taamaattumi naasoqarnera nunami panertumi pisumit sukkanerusumik
20naaqqipallassinnaaneruvoq, tassa nunap akui (substrat aamma
imilersorneqarnerat) pilerseqqinneqarpata.
Misiligummik qillerinerit qilleriffiusumi qamutit helikopterillu angallaffiini
uumasunik akornusersuissapput. Sunniutigisarpaa uumasut nujualasut
tamatuma eqqaani sanaartukkat eqqaanni najukkaminnit nujutsinneqartar-
mata. Pingaartumik nerlerit umimmaallu. Ilimanarpoq nerlerit umimmaallu
misiligutaasumik qillerinerup nalaani nujuffissaqartut, taamaattumik mis-
iligummi qillerineq ataasiinnaq uumasunut taakkununnga imatut sunni-
uteqassangatinnanngilaq.
Uumasunik akornusersuinerit pinngitsoorneqarsinnaanerupput qillerinerit
ukiukku ingerlanneqarpata, kisiannili angallanneq ingerlatallu allat
akornusersuutaasut peqqissaartumik killilersornerisigut.
Aniatitsinerit
Sajuppillatitsisarluni misissuinerit misiligummillu qillerinerit tamarmik
maskinaniit aniatitsinermik ilaqartussaapput. Pingaartumik misiligummik
qillerinerit annertoorujussuarmik illup naatitsiviup gassiinik, NOx aamma
SO2, annertoorujussuarmik aniatitsiviusarput, taakkualu marluk taaneqartut
paamik, ”Arctic haze”, (”black carbon”) sialummillu/apinermillu seernar-
tumik pilersitsisarput.
Misiligummik qillerineq nnaammassigaangat maralluk qillerinermi
atorneqartoq qillernerlukullu annertoorujussuit peerneqartussaapput.
Tamakkua siusinnerusukkut Canadami Alaskamilu avatangiinut
qimaannarneqartaraluarput, amerlanertigut assatamut immiullugit. Nuus-
suarmi 1996-imi qillerinerup kingorna maralluk qillerinermi atorneqartoq
masattoq siaruarterneqarpoq manngernerusortaalu tuapaasanut
qilleriveqarfiusimasumut assaalugit matoorunneqarlutik. Mangernerusortai
tamatuma kingorna nilissimapput massakkullu nunami itersanngortiter-
simallutik qularnanngitsumik aattornerup nalaani imermik immerneqartar-
lutik taamalu qillerinermi maralluk atorneqarsimasoq upernaakkut kuugut-
tarsimassagunarlugu.
IAlaskami maralluk qillerinermi atorneqartoq qillernerlukullu massakkut
assaanneqassaarput sapinngisamillu atoqqinniarneqartarlutik sinnerilu
eqqaavissuarnut akuerisaasunut inissinneqartarlutik. Jameson Landimi
misilugutmmik qillerinermi periaaseq taanna atorneqartariaqaraluarpoq.
Uuliamik qalluineq
Uuliamik qalluilluni ingerlatat ujarnernermi ingerlatanit sivisuneru-
jussuusarput, amerlanertigut ukiunik qulikkuutaannik arlalinnik sivi-
sussuseqarsinnaasarlutik. Tamatumunnga atatillugu avatangiisinut sunni-
utissat pingaarnerit makkuupput:
• sanaartukkat ingerlatallu takussaasumik sunniutaat
• uumasunik akornusersuineq
• imermut, nunamut silaannarmullu aniatitsineq
• imermik atuineq.
Sunniutit takussaasut
Uuliamik qalluineq annertuumik avatangiisinut takussaasumik sunni-
uteqartarpoq. Sanaartugarpassuimmi kisiisa eqaagaanni tamakkua nuna an-
nertoorujussuaq qallersimasarpaat. Uuliamik qalluinermut atortuinnaat
21saniatigut illut, umiarsualiviit, timmisartoqarfiit, quujorersuit, eqqaavissuit,
ujaraarartarfiit tankillu sananeqartarput.
Sanaartukkat tamakkua aamma permafrost sunnersinnaavaat thermokarst-
eqalersillugu taammalu illut sanaartukkaallu marrikkiartulersillugit, taa-
maalippallu ajutoorsinnaaneq, soorlu quujorersuarnik napisoornissaq,
aarlerinarnerulersarpoq.
Tamakkua saniatigut Alaskami annertuumik erngup ingerlaarnerani allan-
ngornerit, erngup nunap qaavani annertoorsuarmik masarsunnguulluni
taseranngortiternera aammalu erngup nunap iluaniittup inissisimanerata al-
lanngornera kingunerai.
Taamatut sanaartugarpassuit ”nalunaaqutsiussaasa” uumasut najugaannik
naasoqarfinnillu pingaarutilinnik aseruinissaat aarlerinarpoq, tamannalu
uumasunut ikittunnguakkuutaanut imaluunniit annertunngeqisumik naju-
gassalinnut ajortumik kinguneqarsinnaavoq. Uumaffiit agguataarneqarnerat
(”habitat fragmentation”) takussaasumik avatangiisinut sunniutaavoq pin-
gaarutilik, tamannalu pingaartumik uumasunut uumaffigisamik assigi-
inngitsut akornanni ingerlaartartunut, soorlu umimmannut eqalunnullu
sunniuteqrumaarpoq.
Kiisalu uuliasiorfik takussaasumik pingaarutilimmillu sunniuteqarpoq,
assersuutigalugu takornariaqarnermut. Jameson Landimi uuliasiorfik anner-
toorujussuarmik nunap pissusiinut sunniuteqarsinnaavoq, nuna manis-
sukujuuginnaammat avungarsuarlu isikkiveqarluni.
Sunniutit takussaasut teknologiip pigineqartup pitsaanerpaap (BAT – ”Best
Available Technology”) aammalu avatangiisinut tunngatillugu iliuutsip nu-
taanerpaap (BEP – ”Best Environmental Practice”) atorneqarneratigut pin-
ngitsoorniarneqarsinnaapput. Alaskap issittortaani misilittakkat takutippaat
uuliasiorfiit nutaat, pisoqqanut naleqqiullutik, nuna annikinneerarsuaq
atortaraat.
Jameson Landimi uuliasiorfiup takussaasumik qanoq sunniuteqarnissaanut
sumi inississimanissaa apeqqutaassaaq, assersuutigalugu sinerissamut umi-
arsualiorfiusussamut qanoq ungasitsiginera. Alaskami permafrostimut ern-
gullu kuuttarneranut tunngatillugu ajornartorsiutitut annertutigisumik
nunatat annikitsuinnaat ajoquserneqarsinnaassapput, tassami Jameson
landimi panertorujussuummat isugutaqarnanilu. Sunniutit pingaarute-
qarnerusut tassaajumaarput umimmaat nerlerillu uumaffiisigut annaasat
aammalu ruujorersualersuinikkut umimmaat ingerlaartarfiinik assiinerit
tamakkua pinaveersaarlugilluunniit annikillisarneqarsinnaanngippata.
Uumasunik akornusersuineq
Uuliasiorfiup tamaaniinnerinnarmigulluunnit uumasunik akornusersuivoq,
aammalu inuit tamanna pissutigalugu ingerlatarpassui, assersuutigalugu
timmsiartunik helikopterinillu angallanneq aqqusernillu eqqaanniittunik
akornusersuineq.
Akornusersuinerit uumasut najortagaanniit nujutsissinnaavaat,
akornusersuinerillu aamma nuna uumasut iluaqutigisinnaanngisaat anner-
tusitissavaat, taamatullu assigiinngitsunik sanaartugaqarfiit akornusersuis-
sallutik.
22You can also read
